Hus til salg

Vi udbyder hus 9 til salg med overtagelse pr. 1. august 2025.

Om andelen

Boligen er 110 m2 i to etager. En stueetage med entré, spisekøkken, toilet/bad samt et stort værelse med udgang til haven. Desuden 1. sal med stue og to værelser. Udendørs har boligen en mindre terrasse foran hoveddøren og en lidt større privat terrasse/baghave med udsigt til en lille skov, som hører til bebyggelsen.

Læs mere om hvordan det er at bo i bofællesskabet og om vores dejlige område.

Et kig ned i haverne bag husene. Haven med de hvide møbler hører til hus 9. Se flere billeder af boligen nederst på siden.

Andelspris : kr. 2.507.295
Forbedringer : kr. 65.070
Ialt : kr. 2.572.365

Boligafgift : kr. 7.618 pr. måned

Forbedringerne omfatter bl. a. et nyt badeværelse og nedtagning af en væg i stueetagen.

Boligafgiften er inklusiv drift af fælleshus, afbetaling af byggeri, hensættelser til større vedligeholdelsesarbejder, forsikringer samt grundpakke kabel-tv, men uden el, vand og varme. Kabel-tv kan fravælges.

Vedtægter, seneste årsregnskab, referat af seneste generalforsamling m.m. finder du på Kontakt.

Åbent hus
Den 25. maj er I inviteret til åbent hus i Blikfanget. Det afholdes mellem kl. 11 og kl. 15, og de fleste beboere vil være hjemme. Der vil være en fælles besked kl. 11 og den samme besked igen kl. 15. Det er altså en rigtig god idé at være her kl. 11 eller kl. 15, men det er ikke nødvendigt at bruge alle fire timer. På besøgsdagen er der selvfølgelig mulighed for at se hus 9, men derudover også et par andre huse, vores dejlige område, samt at møde de fleste beboere. Af hensyn til planlægning, beder vi jer om at tilmelde jer ved at sende en e-mail til nedenstående adresse.

Ansøgning
Efter du/I har været til åbent hus – så skriv en ansøgning, hvor du/I skriver, hvem du/I er, og hvorfor I gerne vil bo i Blikfanget. Ansøgningen må helst ikke fylde mere end en sides tekst og skal derudover indeholde billeder af jeres ansigter, så vi kan genkende jer fra åben hus dagen. Altså – en sides tekst og en side med billeder, tak. Når du sender din ansøgning, giver du samtidig samtykke til, at vi gerne må rundsende den til alle andelshavere.

Vi forventer, at du/I har talt med banken, inden du sender din ansøgning.
Vi skal modtage ansøgningen senest d. 5. juni, altså 10 dage efter besøgsdagen. Send den til adressen:

Du får en bekræftelse på, at vi har modtaget den, så hvis du ikke modtager bekræftelsen, har vi ikke modtaget ansøgningen.

Salg
Den 17. juni holder vi et møde, hvor vi vælger den eller de personer, som vi først vil tilbyde boligen til. Umiddelbart efter mødet ringer vi op og beder om at komme allerede dagen efter for at skrive under på salgsaftalen og betale et lovpligtigt depositum på 1% af salgsprisen, dvs. kr. 25.724. Vi ringer også til nummer to og tre og beder dem om at være standby. Det gør vi for at være sikre på en købsaftale. Hvis den første på listen har fortrudt, går vi videre og tilbyder boligen til den næste.

Den 1. august er der overtagelse og indflytning.
Vi behandler jeres ansøgninger fortroligt, og kun andelshavere i Blikfanget ser dem. Når udvælgelsesprocessen er overstået, sletter vi naturligvis alle ansøgninger og andre personhenførbare oplysninger.

Billeder af hus 9